Mit forslag til Ørbygård Plejehjem dykker ned i materialernes erindringer. Deres iboende kraft og dermed sprog og evne til at kommunikere med andre materialer og mennesker. Grundlæggende er mine skulpturer en undersøgelse af, hvordan vi oplever vores omgivelser, og en opfordring til at se. Som træet i skoven, står skulpturen ved siden af den sti vi betræder, og visker til os, om at se det, der er lige foran os.

En lille plads, hvor figur og beplantning sammen fortæller om proces og materiale, om sammenhæng mellem det der gror og det der er brugt som byggemateriale. Pladsen består af en figur, et hoved med en høj hat, hvor hals og hoved tænkes støbt i beton, indfarvet eller ilagt fx marmormel for at få så blød og håndvenlig overflade som muligt. Den meget høje hat stråtækkes. Sammen med figuren planters tagrør og der lægges egetømmerklodser til at sidde på. Figuren består af tre grundformer: cylinder, kugle og kegle. Jeg vil arbejde med relative stramme former, for at lade materialerne tale for sig selv. Det er tanken, at danne et sted, hvor beboer, besøgende og udefrakommende kan sætte sig på en egetræsklods og holde en pause fra byens puls. Og at skulpturen opleves fra vejen som et mystisk, poetisk og sart indslag. Jeg har hentet inspiration til de høje tagrør i Utterslevmose, hvor der også findes en toiletbygning tækket med tagrør.

Om kæmpegræs, tagrør: 2 ½ - 3 ½ meter høje. Flotte lilla blomsterstande og gyldent brune rør, som står i flere år. Mange sjældne fuglearter bygger rede i tagrør. De nye skud er fyldt med sukker (som sukkerrør) og kan ligesom asparges bruges i salater og som frisk grøntsag. Få kvadratmeter med tagrør renser let spildevandet fra f.eks. et sommerhus.