This text in english

I Sound of Shapes er papiret mulighedernes materiale. Udspændt mellem koncept og sanselig form fortæller værket om tilblivelse og nedbrydning. Perforeringer, små skævheder og det svage materiale giver fornemmelse af en vaklende symmetri under angreb. Her handler det ikke blot om geometriens leg med det ideelle, men mindst lige så meget om konkrete, stoflige og af og til fejlbehæftede figurer, der er eksperimenteret frem.

Hvid er den mest reflekterende og måske skrøbeligste af alle kulører, og værket formes og farves mærkbart af omgivelsernes lys. Hvor det typiske udstillingslokale tilstræber en ren og kubisk neutralitet, fremtræder her en aktiv spejling eller resonans mellem rum og figur. Selv små nuancer og forskydninger bliver betydningsfulde, og de krystallinske, tindrende former synes nærmest lydlige i udvekslingen med det omsluttende rum.
Eller måske er det et billede? En række træer – eller en lille have – båret af form og fornemmelse, men også midlertidig og allerede på vej væk, fordi sansninger er flygtige og papir så let går til.

Fornemmelsen af noget omskifteligt forstærkes af en processuel karakter, hvor de samme grundelementer – figur, stang og sokkel – gentages i forskellig skala. Spillet mellem det ideelle og dets skrøbelige manifestation er en naturligt intellektuel pointe, men selve oplevelsen er i Sound og Shapes både fysisk og reel. I Rikke Ravn Sørensens skulpturobjekter hævdes spændingen mellem koncept og sansning bevidst. Dette er ikke et kunstværk med et traditionelt budskab. I stedet bringer det mindelser om de måder at tænke og forholde sig til verden på, vi alle arbejder ud fra: Som en proces hvor forskellige strukturer skabes og forsvinder, evigt nuancerbart og fanget mellem det midlertidige og noget mere konstant.

Rasmus Kjærboe
mag.art. i kunsthistorie