Model: landskabsintegreret skulptur ved Virum Gymnasiums nye tilbygning. (Rørbæk og Møller Arkitekter)
2010

Står færdig sommer 2011.

Skulpturen

Skulpturen består af 10 ens betonelementer, som vender og drejer sig gennem skulpturen. Hvert modul er en ligebenet trekant, en stor flise om man vil, hvis ene hjørne er bukket op. Skulpturen er lagt ind i en let kupering i græsset. Derved kommer skulpturen til at ligge skævt, så den bryder med de meget stringente linier, der findes i arkitekturen. Samtidig sker der en meget direkte sammenkobling af skulptur og landskab. Det betyder at det store græsareal aktiveres. Det er ikke bare et underlag, men forudsætningen for skulpturen. Skulpturen er støbt i hvid beton, ligesom facaden på den nye bygning, og den omkranses, hele vejen rundt, både på ydersiden og indersiden af græs. Derved fremstår skulpturens form tydelig.

Fakta om skulpturen:

Hvert modul består af en ligebenet trekant på 300 x 300 x 300 cm. De er 15 cm tykke. Hele skulpturen måler 925 cm i længden og 735 i bredden. De rejste trekanter er ca 125 cm høje og vinkler den vandrette flade i en vinkel på 90 grader. Bredden på de vandrette flader i skulpturen er 125 cm. Højden på græsbakken, som skulpturen ligger op af, er ca. 50 cm.