to rum
2002
Materiale: glasvæv, træ, vinduer
Mål: h:300cm l:400cm b:250 cm
Vist på udstillingen
who comes who leaves who stays
aug. 2002
Birgitta Kapellet,
Östra Kyrkogård, Malmö
Arrangeret af Ola Wedebrunn
Foto: Copyright Jens Lindhe
to rum
Installationen i kapellet består af et nyt rum inde i det eksisterende, eller en del af et nyt rum. Jeg har bygget to vægge og sat dem i spænd op mod hinanden. De holdes på plads af to tværgående lægter, som samtidigt spærre rummet af, således at man ikke kan passere forbi det nye rum.
De tværgående lægter presser det rektangu-lære rum i en anden retning end dets egen.
Det oprindelige rum har en funktionalitet der drejer sig om afsked. Det henviser til et andet rum som vi ikke kender noget til, døden, himmel og helvede, genfødsel m.v. Jeg har heri etableret et nyt rum som i sin karakter af noget ufærdigt, et rum under opbygning også henviser til et rum vi ikke ved noget om.
Det repræsenterer en insisteren på at der findes et andet rum, og henviser derved måske til kunstnerens arbejde.
De to rum er fælles om at bære det ukendte i sig. Det ene gennem afslutningen og det andet gennem begyndelse.
Katalogtekst af Karsten R.S. Ifversen
Med et effektfuldt greb mangfoldiggør Rikke Ravn Sørensens installation rummet i Skt. Birgitta kapel. Afslutningens rum åbnes for et opbygningens rum.
Skt. Birgitta kapellet er en spændende bygning. Dens kolonnade og syv rektangulære rum har på en gang et bombastisk, magtfuldt og ophøjet udtryk. Samtidig er den uafsluttet. Den er fundamentet for en bygning, der aldrig blev opført. Dens fundamentale styrke peger opad, dens kraftudstråling er - halvt indlejret i en skrænt - at rejse sig fra jorden.
Kapellets oprindelige funktion er at være et rituelt rum for overgangen mellem liv og død. Den er sidste station på vejen, inden at nedgravningen af legemet i indviet jord atter vil lade afdøde genopstå i Guds rige. Den symbolske orientering går i en vertikal bevægelse ned op. Orienteringen gentages i det rektangulære rum, hvor kisterne på katafalker har været udholdt mellem himmel og jord. Rummet har en højt placeret grå frise, derskiller den dybe bordeauxrøde nedre stenvæg fra den øvre glatte hvide.
Rikke Ravn Sørensens installation åbner et andet rum med en anden orientering. På tværs af rummet er udspændt to tykke lægter, der som bomme deler rummet mellem et lille beskuerfelt et mindre mellemfelt og et større bagved. Lægterne står i spænd mellem to glasfiltbeklædte trærammer, der markerer et rum på tværs af kapellets rum. Den ene væg har tre vinduer, den anden har forskudte felter med dobbelt glasfilt. Det er normale materialer fra byggemarkeder, som bærer boligens betydninger i sig. Kapelrummet er blevet opdelt i et net af horisontale orienteringer, et net hvor selve opdelingen som en forhindring markerer ens egen krop og vores levende tilstedeværelse.
Enkelt. Livsbekæftende.
