Værket tager udgangspunkt i et billed af Yves Klein hvor han postulerer at kunne flyve og i opfattelsen af svimmelheden som en mulighed for at finde nye udgangspunkter. At svimle rundt, blive rundtosset og ikke kunne bestemme vejen selv.
Værket kan karekteriseres som en streg i rummet og hvis man skal tale om dette værks kontur må det blive som en cirkel rundt om hele skulpturen. Derved bliver konturen den der holder sammen på værkets enkeltdele og samtidig bliver det en streg rundt om ingenting; eller en streg over lufthullerne i skulpturen. Volumen i skulpturen bliver derved skabt i det rum konturen tegner og består af lufthuller. At svimle rundt i luftlommer.