...dug fordamper, for siden at falde som regn...
Viborg Kunsthal og Skovsnogen. 2015
Materiale: strå, rubinietræ, halm og jern.
Højde ca. 6 m., diameter ca. 1 m.
Lavet i samarbejde med tækkemand Bjarne Johansen.
Billedmaterialet viser forløbet fra produktion, færdig værk, begyndende nedtagning og til sidst værket genetableret i Skovsnogen i Døvling Meldgaard Skov.
Stor tak til Statens Kunstfond, tækkemand Bjarne Johansen, Karsten Blok Lemvig, Viborg Kunsthal og René Schmidt og Søren Taaning / Skovsnogen.
”Verden omkring os er i stadig forandring. Både levende organismer og døde ting skifter bestandigt mellem forskellige former og mønstre, og strukturer dannes og nedbrydes. Vand fryser til is eller fordamper for senere at fortætte sig igen og falde som regn. Det døde stof organiserer sig i levende celler og organismer for senere at nedbrydes igen. Orden opstår for dernæst at afløses af uorden og kaos, hvoraf orden igen kan opstå. Naturen er tilsyneladende drevet af kræfter, som bestandig forskyder balancen mellem orden og uorden. Denne balance er helt afgørende for al biologisk aktivitet, og en forståelse af samspillet mellem de fysiske og kemiske kræfter, der ligger til grund for balancen, er derfor afgørende for at opnå indsigt i mekanismerne bag biologiske systemers dannelse, struktur og funktion.”1.
Skulpturen søger dialog på tværs af tid og rum ved at anvende et århundrede gammelt byggemateriale, som i dag er aktuelt p.g.a. dets lavteknologiske, nedbrydelige og æstetiske værdier.
I jorden under skulpturen, i Viborg, findes rester af en middelalderbebyggelse, hvor strå også har været anvendt som bygemateriale.
1.citat: Af Christa Trandum og Peter Westh, Institut for Kemi og biologi, Roskilde Universitetscenter og MEMPHYS, Syddansk Universitet Odense.
