Punkter på horisontlinjen 2019 Forslag til Helsingørs nye Sundhedshus. Open Call: idé til et kunstværk, der udfolder sig som en fysisk og stedsspecifik installation.
Store sten, forskellige i farve og form, gennembores med et cylinderbor, (mellem 20 og 40 cm i diameter, alt efter stenenes størrelse) så man kan kigge ind i og igennem stenene. De udborede stencylindere flyttes fra stenene og op til en lang bærebjælker / horisontlinje hvori de monteres. Stenenes huller kan bruges som afsæt på vej op på stenene.
De store sten placeres i det åbne landskabsrum. De kommunikerer med hinanden via det usynlige bånd, der passere gennem alle deres udborede huller og bliver derved et grid lagt ude over landskabet.
De bærer i sig millioner af år og kan give indsigt og forståelse for geologiske processer eller bare være noget smukt, tungt, og nærværende at læne sig op af. Store sten er som ankre i en tid med evig bevægelse. Stenene er bevægelsens pause, samtidig med at de selv repræsentere en enorm bevægelse og rejse fra grundfjeldet i vores nordiske nabolande, ført hertil af isen i sidste istid.
De udborede sten cylinder flyttes fra stenenes indre og ud i rummet, så vi kan se, undersøge og mærke dem. De er stenprøver, som dem geologerne laver for at undersøge stenenes ophav og derved afklare deres vej og rejse til der hvor de ligger nu.
Sten cylinderne monteres på et langt stykke egetræstømmer (ml 5 og 10 meter langt) og bliver her både det der bærer træet og det der bæres af træet. Når et egetræ fældes til byggeri har det vokset i ca. 130 år og bærer med sig viden om biologiske og meteorologiske forandringer.
Cylinderne henviser hver især til den sten de kommer fra og deres variation i farve og mønster kan opfordre til leg og udfordring i forhold til at finde den sten hver cylinder kommer fra.
Det lange stykke egetræ er tænkt som en lang horisontlinje som sammen med sten cylinderne spejler de mange store sten i landskabet. Det placeres tæt på bygningen som en omvendt horisont, fordi den er tæt på i stedet for langt væk. Vi sidder på horisontlinjen og kigger ud i landskabet.
Værket tilbyder brugerne af stedet en mental pause, et sted at sidde og lade tankerne tage på rejse væk fra hverdagen og ind i et magisk univers af geologiske og biologiske processer, smukke former og farver, tunge materialer med stort nærvær og mange fortællinger indkapslet i sig.
Både sten og horisontlinje kan bruges til fysisk aktivitet. Stenene er punkter udlagt i landskabet, som poster på et kort til orienteringsløb, eller små bjerge vi kan bestige, hoppe fra, sidde på, løbe imellem.