Pomelodyrkeren kom ind i mit liv for nogle år siden, da jeg, på YouTube, så en lille video om en Vietnamesisk pomelodyrker og hans datter, der viste rundt i deres lille lukkede have, hvor de dyrkede pomelofrugter.
Pomelodyrkeren plukkede de modne frugter og datteren arrangerede dem rundt om et stort træ i midten af haven. I samme periode, arbejdede jeg på en udstilling til Kunsthal Nord i Ålborg og var netop i gang med at lave en skulptur, hvor tørrede skaller fra pomelofrugten indgik. Udstillingen kom til at hedde Pomelodyrkerens Terrasse fordi pomelodyrkeren, hans datter og deres lille afgrænsede have blev siddende i mig under det fortsatte arbejde med udstillingen.
Til den aktuelle udstilling i se! har jeg fortsat arbejdet med Pomelodyrkeren og denne gang, sammen med ham, undersøge de landskaber, der omgiver hans lille landbrug. Det er blevet til 12 små tredimensionelle topografiske kort eller relieffer samt to installation hvor pomelofrugten er bearbejdet til tredimensionelle flader.

Reliefferne er små landskabsscenarier i beton, søm, ståltråd, glas og net fra emballagen fra pomelofrugterne. De har alle samme størrelse og er som udsnit af fiktive landskaber.

Pomelofrugten er et levende objekt og når frugtkødet er spist, er den tomme skal tilbage. Hvis man deler pomeloen på midten og nænsomt tager kødet ud, kan skallen i tørret tilstand bruges som opbevaringsæske. Hvis skaller, hinder og frugtkød hakkes i en kødhakker, får man et formbart materiale, som i tørret tilstand bliver fast og stabilt.

Pomelomaterialet er rullet ud til flader, der under tørring krymper, krøller og bugter sig og bliver til tredimensionelle flader. De kan på samme måde som betonreliefferne henvise til fiktive landskaber, men også til solbrændte bakkelandskaber, eller aftryk af vinden eller vandet i bevægelse. Samme med rustne gitterkonstruktioner danner de små udhæng, eller terrassetag, som kan skygge for vejret.