Indtagelse af ydre materialer
2021
Udstillingen er et landskab, et land i et rum, et skabt land, landfast med det udenfor skabte landskab i Isenvad.
Kunstpakhuset i Ikast
Cirkel: diameter 480 cm, højde 10 cm.
Materiale: Aluminium profiler, sand, sten og andet materiale fra sandgraven i Isenvad. Støbte beton cylinder.
Firkant: bredde 480 x længde 480 cm.
Materiale:grantømmer 20 x 20 cm, sand, sten, lærketræ og andet materiale fra sandgraven i Isenvad, cement, kamstål til ben.
Udstillingen er støttet af Grosserer L. F. Foghts Fond og Statens Kunstfond.
Sandgraven i Isenvad, udenfor Ikast, ramte mig som en forelskelse. Fuldstændig uforberedt var jeg på dens skønhed, dens mystik og kraftfuldhed, første gang jeg stod ved dens kant.
Jeg har nu besøgt sandgraven mange gange og den ser forskellig ud hver gang. Hvis det har regnet er farverne tunge og mættede, mens der på varme solskinsdage er noget glinsende og let over farverne. Der graves konstant i siderne på graven og de mange meter høje sandvægge forandrer sig hele tiden og blotlægger landskabslag, skabt gennem årtusinder.
Ved afslutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden blev isen fortrængt fra Danmark, smeltede og efterlod sig store mængder materialer, der havde samlet sig under isen. Derfor er sandgraven i Isenvad, lyden af kæmpemæssige smeltevandsfloder, der aflejrer sand og sten og ler samt fossile dyr og planter. Det er let at finde fossileret havbund, kalkstensflader fyldt med fossiler af muslinger og andre havdyr i graven.
Udstillingen Indtagelse af ydre materialer henter sit materiale i sandgraven. Arbejdsprocessen omkring udstillingen har kredser om forbundethed, at gå i forbindelse med og om at give sig hen. Ved at fjerne materiale fra sandgraven, har jeg medvirket til dens udformning og ved at invitere mig ind i dens univers har sandgraven ændret mig. Vi har gensidigt sat aftryk i hinanden, tilstrømning og udstrømning. Udstillingen er dønningen efter dette møde.
Materialerne fra sandgraven er ikke passive størrelser som jeg kan manipulere efter behov, de har en egen aktiv og genstridig kraft. For materialerne siger langt mere end jeg forstår. Jeg er ydmyg og spørgende.
Indtagelse af ydre materialer består af to store værker, som spænder det store udstillingsrum ud, en cirklen og en firkant. En stram struktur. Cirklen, 4,8 m i diameter, lavet af aluminiumsprofiler og fyldt med sand og sten fra sandgraven, samt enkelte cylindre støbt af sand. Firkanten er 4,8 x 4,8 m, lavet af grantømmer 20 x 20 cm med ben af kraftigt kamstål. På kanterne af tømmeret har jeg moduleret en mængde figurer i sand, sten og ler fra sandgraven, blandet med cement. I enkelte figurer har jeg plantet friske lærketræer fra sandgraven.
I udstillingen er der flydende overgange mellem værk og proces, på den måde at nogle steder antager materialet oplagte skulpturelle kvaliteter, mens det andre steder stiller sig mere åbent frem. Jeg har i høj grad stolet på, at ved at flytte materialer og give dem andre fremtrædelsesformer vil de genere nye betydninger. Sand i bunker har en anden indvirkning på vores kroppe, når det ligger indendørs i afgrænsede mængder end det har, når vi går rundt på stranden eller i sandgraven.
Udstillingen er et landskab, et land i et rum, et skabt land, landfast med det udenfor skabte landskab i Isenvad.
Jeg har nu besøgt sandgraven mange gange og den ser forskellig ud hver gang. Hvis det har regnet er farverne tunge og mættede, mens der på varme solskinsdage er noget glinsende og let over farverne. Der graves konstant i siderne på graven og de mange meter høje sandvægge forandrer sig hele tiden og blotlægger landskabslag, skabt gennem årtusinder.
Ved afslutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden blev isen fortrængt fra Danmark, smeltede og efterlod sig store mængder materialer, der havde samlet sig under isen. Derfor er sandgraven i Isenvad, lyden af kæmpemæssige smeltevandsfloder, der aflejrer sand og sten og ler samt fossile dyr og planter. Det er let at finde fossileret havbund, kalkstensflader fyldt med fossiler af muslinger og andre havdyr i graven.
Udstillingen Indtagelse af ydre materialer henter sit materiale i sandgraven. Arbejdsprocessen omkring udstillingen har kredser om forbundethed, at gå i forbindelse med og om at give sig hen. Ved at fjerne materiale fra sandgraven, har jeg medvirket til dens udformning og ved at invitere mig ind i dens univers har sandgraven ændret mig. Vi har gensidigt sat aftryk i hinanden, tilstrømning og udstrømning. Udstillingen er dønningen efter dette møde.
Materialerne fra sandgraven er ikke passive størrelser som jeg kan manipulere efter behov, de har en egen aktiv og genstridig kraft. For materialerne siger langt mere end jeg forstår. Jeg er ydmyg og spørgende.
Indtagelse af ydre materialer består af to store værker, som spænder det store udstillingsrum ud, en cirklen og en firkant. En stram struktur. Cirklen, 4,8 m i diameter, lavet af aluminiumsprofiler og fyldt med sand og sten fra sandgraven, samt enkelte cylindre støbt af sand. Firkanten er 4,8 x 4,8 m, lavet af grantømmer 20 x 20 cm med ben af kraftigt kamstål. På kanterne af tømmeret har jeg moduleret en mængde figurer i sand, sten og ler fra sandgraven, blandet med cement. I enkelte figurer har jeg plantet friske lærketræer fra sandgraven.
I udstillingen er der flydende overgange mellem værk og proces, på den måde at nogle steder antager materialet oplagte skulpturelle kvaliteter, mens det andre steder stiller sig mere åbent frem. Jeg har i høj grad stolet på, at ved at flytte materialer og give dem andre fremtrædelsesformer vil de genere nye betydninger. Sand i bunker har en anden indvirkning på vores kroppe, når det ligger indendørs i afgrænsede mængder end det har, når vi går rundt på stranden eller i sandgraven.
Udstillingen er et landskab, et land i et rum, et skabt land, landfast med det udenfor skabte landskab i Isenvad.
