Det største i det mindste Det mindste i det største
af Nina Wøhlk, kunsthistoriker.

Fire store kalksten fra Faxe Kalkbrud er placeret i hvert sit gårdrum og agerer samlende elementer i Rikke Ravn Sørensens udsmykning til den nye afdeling på Psykiatrisk Center i Ballerup. Her har stenbruddet og den dybe tid, som er at finde i kalkstenens materie, været emne og afsæt for billedkunstnerens nænsomme tilgang til stedet.

Stenene ligger klodset op på tykt egetræstømmer og svæver let over jorden. Et stykke egetræstømmer starter også simple buede linjer af forskellige græsarter i hver af gårdrummene, som med tiden vil vokse op og blive til skjul og aflukker til ophold. Kalkstenene i gårdrummene forbindes til syv fotografier, taget af Rikke Ravn Sørensen i kalkbruddet, som er placeret i den nye arkitektur tegnet af RUBOW arkitekter.

Med sit værk gør Rikke Ravn Sørensen den porøse kalksten fra Faxe tilgængelig for de tilstedeværende på afdelingen. Kalkstenen er, ulig mange af de typer granit, ler og flintesten, som er at finde i den danske undergrund, opbygget af fossiler og forstenet koralrev. To af stenene er i udsmykningen overskårne og overdelen let forskudt, så der opstår en plan flade, som både synes at være en bænk, der inviterer til at man sætter sig, ligesom det rene snit er en fin kontrast til det organiske og fremhæver hvor sammensat og detaljeret stenen i grunden er.

I udsmykningen ses en helhedsfavnende tilgang til mennesket og dets samklang med naturen og en interesse for materialets stoflighed i sig selv. At stenene er beholdt næsten helt ubehandlede trækker referencer til en nymaterialistisk værdisættelse, og fascination af materialets egne kvaliteter i samtidskunsten.

Fotografierne er hverdagsbilleder fra stenbruddet med mennesker og maskiner, der som små myrer i det enorme brudlandskab, mimer det dybe perspektiv i tid, som opleves der. De er primært taget på solskinsdage, hvor de turkisblå søer i fotografierne lyser op, som man bevæger sig igennem bygningerne. De er placeret, så de er til stede i de korridorer, hvor der ikke i forvejen er udsyn til ét af gårdrummene, og tilbyder på sympatisk vis afdelingens beboere og gæster adgang til et visuelt åndehul. En bog ved samme navn som udsmykningen, formidler værkerne til afdelingens brugere og besøgende, og fortæller om Rikke Ravn Sørensens oplevelser undervejs i processen.